En efterårsdag i efterårsferien – en god oplevelse til hele familien!
Arrangementet er et samarbejde mellem Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner, Malergården og billedkunstner Annemarie Jepsen.
Traditionen tro – finder den årlige moste- og tegnedag sted i efterårsferien. Æblerne, som er modnet på de fine gamle æbletræer i Malergårdens smukke have, plukkes og samles af børn og voksne – vaskes og klargøres til mostning, hvorefter man kan nyde et skønt glas æblemost.
Bliv inspireret til at tegne Som tidligere tilbyder billedkunstner Annemarie Jepsen at inspirere børn og voksne ud i tegningens spændende udfoldelse i Malergårdens Kunstskole.
Billetpris medlemmer: gratis, billetpris ikke-medlemmer: entré til Malergården.